I dag er det 99 år siden, at Trianon-freden blev indgået, som reducerede Ungarn til en tredjedel, og som den ungarske leder bruger i nationalistisk øjemed
Historisk set Kristeligt Dagblad 4.6.19, 7
Mens vi Danmark varmer op til at fejre Genforeningen i 1920, har den ungarske regering besluttet at opføre et monument til minde om de enorme landafståelser, der blev følgen for Ungarn af fredsslutningen i Paris efter Første Verdenskrig.
Selvom det ikke altid gøres klart, var folkeafstemningerne i Slesvig i 1920, som delte provinsen og bragte 200.000 dansktalende sønderjyder ”hjem” til Danmark en del af Versailles-freden i 1919.
Her reguleredes grænsedragningen for det tabende tyske kejserrige med en række folkeafstemninger i omstridte områder fra Slesvig i nord til Polen i øst. Alsace og Lorraine blev dog overdraget til Frankrig uden afstemninger baseret på en ”historisk ret” og Frankrigs sejr.
Forholdene for de andre tabere, Østrig, Ungarn og Det Osmanniske Rige, blev reguleret ved separate traktater, der har navn efter de franske slotte, hvor de blev underskrevet, Grand Trianon nær Versailles, Saint Germain og Sèvres.
Trianon-traktaten af den 4. juni 1920 gik hårdt ud over den ungarske halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Ungarn var formelt set stadig kongerige i mellemkrigstiden, styret af rigsforstander admiral Horthy for den habsburgske arving.
Landet havde mistet 72 procent af sit areal, der på det højeste strakte sig fra Fiume (Rijeka) i Kroatien ved Adriaterhavet til Siebenbürgen i vore dages Rumænien. Områder med omkring fem millioner ungarsktalende blev overtaget af Rumænien, Kongeriget af Serbere, Kroatere og Slovenere (senere Jugoslavien), den nyoprettede republik Tjekkoslovakiet og Ukraine.
Det betød, at Ungarns befolkning blev reduceret til en tredjedel fra 20,8 til syv millioner efter en omtumlet periode i 1919, hvor de omgivende stater besatte så meget, de kunne.
Kun i Sopron i Burgenland ved Østrig blev der holdt en folkeafstemning, ellers indlemmedes områderne efter sejrsmagternes diktat.
Det efterlod en enorm hævnlyst hos ungarerne, samtidig med at de oprettede universiteter i Budapest, som skulle fortsætte traditionerne fra de tabte områder, der havde været ungarske i mange hundrede år.
Tabet er forklaringen på, at Ungarn tilsluttede sig Nazityskland under Anden Verdenskrig og deltog i invasionen af Sovjetunionen i 1941, hvor det led enorme tab ved Stalingrad.
Under kommunismen opgav ungarerne revanchismen, men den dukkede op umiddelbart efter overgangen til demokrati i 1989 under ledelse af historikere – sammen med den unge studenterleder Viktor Orbán, der havde et bedre greb om tilhørerskarerne end historieprofessorerne. Noget af det første, det nye styre satte i produktion, var et smukt farvelagt kort fra 1899 med alle de 99 historiske regioner, som riget bestod af, da det var på sit højeste under kejser Franz Josef. Det rige, der var baggrunden for millionbyen Budapest, som i dag tiltrækker utallige turister. Navnene var ungarske, selvom magyarerne kun udgjorde et snævert flertal i det multinationale rige, der undergik en hårdhændet magyarisering mellem 1867 og 1918.
Et tiltag fra Viktor Orbáns første periode som premierminister 1998-2002 var at give ungarske borgerrettigheder til de ungarske mindretal på 3,5 millioner i nabolandene, især Rumænien, Serbien, Slovakiet, Ukraine og Kroatien. Det mest konkrete resultat er, at mange fra mindretallene deltager i valg i Ungarn og i vid udstrækning stemmer på Orbáns nationalkonservative parti Fidesz.
Siden 2010 har Orbán gjort det til vane hvert år i juli at holde en tale på det ungarske mindretals sommeruniversitet i Tusnádfürd (Bile Tunad) nær Sibiu i nabolandet Rumænien. I 2018 var det 29. gang, sommeruniversitetet blev holdt, efter at det blev tilladt efter Nicolae Ceausescus fald december 1989. Den gamle ungarske provins Transsylvanien rummer også et tysk mindretal. De fleste er dog udvandret til Tyskland.
Orbán finder stor fornøjelse ved at provokere rumænerne med en nationalistisk tale til sine ”ungarske landsmænd”.
Det seneste udslag af den ungarske revanchisme er Fidesz-regeringens beslutning om i 1920 at markere 100-året for Trianon-freden med et monument. Den Nationale Enheds Mindesmærke skal opføres i parken nær parlamentet, hvor der i forvejen er et monument mod den røde hærs undertrykkelse.
Det skal bestå af en rampe på hundrede meter – en pr. år – der skråner ned mod en forreven granitblok med en evig flamme. På væggene indgraveres 12.500 stednavne fra det gamle Storungarn. I den magyariske form selvfølgelig. Initiativet har dog ifølge Weekendavisen splittet de konservative historikere, som hidtil har støttet Orbáns nationalkonservative politik. Populært er monumentet i hvert fald ikke i nabolandene, der ellers deler Orbáns idealer om det illiberale demokrati, afvisning af flygtninge og hans kritik af Vesteuropas og EU’s værdier.
Klummen historisk set skrives på skift af Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, og Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS.