Drømmen om fordums storhed

32 I UDENRIGS 2 I 2019

 

Drømmen om fordums storhed

Udenrigs 2019:2 s.32-37

 

Der går en lige linje fra Ungarns ydmygelse og opdeling efter Første Verdenskrig til Viktor Orbáns po­pulisme og nationalisme.

Det er i grunden underligt, at Un­garns præsident Viktor Orbán vandt valget til Europa-Parlamentet med en appel til kristne familiedyder. Unga­rerne har aldrig været særligt religiøse, og de få praktiserende er delt ligeligt mellem katolicisme og protestantisme. Forklaringen er, at de kristne dyder, han påberåber sig, er kodesprog for nationalisme. Og denne nationalisme kan spores tilbage til fredsordningen efter Første Verdenskrig, hvor Ungarn sammen med Bulgarien var blandt de største tabere.

Mens vi i Danmark varmer op til at fejre ’genforeningen’ med Sønderjyl­land i 1920, har den ungarske regering under Viktor Orbán besluttet at opfø­re et monument til minde om de enor­me landafståelser, der var følgen for Ungarn af fredsslutningen i Trianon, Frankrig 4. juni 1920.

Geografiske udfordringer

Versaillesfreden af 1919 regulerede grænsedragningen for det tabende ty­ske kejserrige, mens de to andre tabe­re, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige, blev helt opløst i deres ’natio­nale’ bestanddele, og Bulgarien blev stærkt reduceret. Trianon-traktaten var den af de fem traktater fra freds­konferencen i Paris, som definerede Ungarns nye grænser.

Nyordningen af europakortet foregik ud fra et ideal om folkenes selvbestemmelse i nationale stater, som især de amerikanske forhandle­re under ledelse af præsident Wood­row Wilson førte frem. Men idea­lerne viste sig vanskeligere at føre ud i praksis, end forudset af geogra­fer og historikere. Det gælder især

 

Uffe Østergård (f. 1945) er professor emeritus ved Copenhagen Business School i europæ­isk og dansk historie og forfatter til en lang række bøger om europæisk politik og historie. Uffe Østergård er uddannet ved Europakollegiet i Brügge og ved Aarhus Universitet, hvorfra han har en ph.d. i historie.

TEMA I VERDENSPOLITISKE BRUDFLADER: 1919-2019 UDENRIGS 2 I 2019 I 33

for den tabende ungarske halvdel af Østrig-Ungarn.

Med Trianon-traktaten af 1920 mi­stede Ungarn 72 procent af sit areal, der på det højeste havde strakt sig fra Fiume (Rijeka) i Istrien, Slavonien i Kroatien og Vojvodina i Serbien til Siebenbürgen i vore dages Rumænien og Ruthenien i vore dages Ukraine.

Det Storungarn, der som partner i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn mellem 1867 og 1918 havde ført sig aggressivt frem og undertrykt de an­dre nationaliteter, blev reduceret til en tredjedel af sin historiske størrelse. Millioner af etniske ungarere blev mindretal i de omgivende nyoprettede stater Tjekkoslovakiet, Storrumænien og Jugoslavien. Det betød, at Ungarns befolkning blev reduceret fra 20,8 til 7 millioner efter en omtumlet pro­ces i 1919, hvor de omgivende stater besatte så meget, de kunne. Kun i So­pron i Burgenland ved Østrig blev der afholdt en folkeafstemning, ellers ind­lemmedes områderne med magt efter de sejrende magters diktat.

Hos ungarerne efterlod Trianon­freden et stadig blødende sår. Storun­garn var reduceret til ¹⁄³ af det impe­rium, det en gang var, og millioner af etniske ungarere befandt sig pludseligt som mindretal i de omgivende stater. I dag regner 400.000 mennesker i Slo­vakiet, godt tre millioner i Rumænien og 40.000 i Vojvodina i Serbien stadig Ungarn for deres egentlige fædreland og Budapest som deres åndelige ho­vedstad. De ungarske mindretal har ovenikøbet fået rettigheder som un­garske statsborgere og benytter sig af disse til at stemme ved valg i Ungarn og studere i Budapest.

En snørklet vej

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn havde fra 1916 habsburgeren Karl

  1. som – noget magtesløs – kejser af Østrig og konge af Ungarn (som Karl 4.). Han abdicerede henholdsvis 11. og 13. november 1918, hvorefter den liberale Mihály Káro­lyi udnævnte Ungarn til republik. Ungarn var efter Første Verdens­krig formelt set stadig et kongerige og i mellem­krigstiden styret af ’rigsforstander’ ad­miral Miklós Horthy. Tronen var blot ’vakant’. Præsident Károlyi nægtede at acceptere de territorielle afståelser og overlod i marts 1919 regeringsmagten til en koalition af socialdemokrater og kommunister.

Kommunisten Béla Kun udnyttede derefter situationen til at indføre en rådsrepublik efter sovjetisk mønster under ledelse af ’Folkekommissærer­nes Råd’. Rådet, der talte flere frem­trædende jøder, gennemførte nation­aliseringer og henrettede mange an­klaget for at være ’kontrarevolutionæ­re’, og skabte grundlaget for ’den røde terror’ i 1919, hvor de kontrarevolu­tionære brutalt blev slået ned og for­fulgt. Til gengæld blev jøder, intellek­tuelle og socialister myrdet under de kontrarevolutionæres ’hvide terror’ i

TEMA I VERDENSPOLITISKE BRUDFLADER: 1919-2019

 

34 I UDENRIGS 2 I 2019

perioden 1919-1921. Det skete samti­dig med, at ungarske tropper kæmpe­de i Slovakiet, og Budapest blev ero­bret og plyndret af rumænske styrker. Béla Kuns kortvarige rådsrepublik har kompromitteret venstrefløjen helt frem til i dag og stimuleret den latente antisemitisme.

Efter sejren over rumænerne blev Ungarn ledet af aristokraten Ist­ván Bethlen fra 1921 til 1931. Han indskrænkede valgretten og afviste krav om jordreformer. Ungarn blev i stil med andre europæiske stater i perioden stadig mere autoritært i 1930’erne og endte med at tilslutte sig det nazistiske Tysklands angreb på Jugoslavien og Sovjetunionen i 1941. Tilnærmelsen til Tyskland re­sulterede dog i, at Ungarn i 1938 og 1940 genvandt dele af Slovakiet og Transsylvanien.

Det konservative styre blev mødt af opposition fra den antisemitiske Pile­korsbevægelse under Ferenc Szálási, som kom til magten i oktober 1944. Under hans korte styre lykkedes det tyskerne at udrydde halvdelen af de ungarske jøder, som de ungarske rege­ringer indtil da havde afslået at depor­tere til udryddelseslejrene. Efter ka­pitulationen vendte Ungarn tilbage til grænserne fra 1920, samtidig med at de sovjetisk indsatte magthavere gen­nemførte en jordreform. Hele forløbet har efterladt en dyb splittelse mellem højre og venstre, der stadig dominerer ungarsk politik.

Nationalpopulismens fremvækst

Tabet i 1920 er forklaringen på, at Un­garn tilsluttede sig Nazi-Tyskland un­der Anden Verdenskrig og deltog i in­vasionen af Sovjetunionen i 1941, hvor det led enorme tab ved Stalingrad. Den revanchistiske tankegang har ba­net vejen for et national-populistisk styre, der i dag er den største udfor­dring for det europæiske samarbejde. Under kommunismen var ungarerne tvunget til at opgive revanchismen, men den dukkede op umiddelbart efter overgangen til demokrati i 1989 under ledelse af konservative intel­lektuelle som Árpád Göncz og József Antall.

Noget af det første, det nye styre i 1990 foretog sig, var at genoptrykke et smukt farvelagt kort fra 1899. Det havde ungarske navne på alle de 99 historiske regioner, som det multina­tionale rige bestod af, da det var på sin højde under kejser Franz-Josef. Kortet blev revet væk, men skabte utryghed i nabolandene, der var anført som un­garske på kortet.

Den unge studenterleder Viktor Orbán, der i 1989 talte ved genbegra­velsen af den henrettede leder af op­standen i 1956, Imre Nagy, havde dog et bedre greb om tilhørerskarerne end historieprofessorerne. I 1988 havde han grundlagt en bevægelse af unge studerende, Fidesz, i opposition til det kommunistiske styre.

Styret var dog ikke særligt un­dertrykkende og havde under János Kádár praktiseret en gældsfinansieret såkaldt ”konsum-” eller ”gullaschso­cialisme” for at holde befolkningen i ro. Det er også værd at erindre, at det var Kádárs arvinger, der i sommeren 1989 klippede hul i Jerntæppet og lod tusindvis af østtyskere slippe igennem

 

 

FOTO: Østrig-Ungarn var en europæisk stormagt, hvis befolkning bestod af mange forskellige etniske grupper, inden Versaillesfreden trak nye grænser.

(Foto: Pixabay)

 

til Vesten og dermed indledte kom­munismens fald i Østeuropa. Som uddannet jurist bevægede Orbán sig fra en liberal position – han mod-tog endda et stipendium fra George Soros’ fond – i en stadig mere konser­vativ retning og blev i 1998 den yngste premierminister i Europa som leder af partiet Fidesz.

Et tiltag fra Viktor Orbáns første periode som premierminister 1998­2002 var at give ungarske borgerret­tigheder til de ungarske mindretal på i nabolandene, som derfor i vid udstrækning stemmer på Orbáns na­tionalkonservative parti. Siden 2010 har Orbán gjort det til vane hvert år i juli at holde en tale på det ungarske mindretals sommeruniversitet nær Sibiu i nabolandet Rumænien. Orbán finder stor fornøjelse i at provokere rumænerne med en nationalistisk ta­le til sine ’ungarske landsmænd’. 29. juli 2018 supplerede han sin natio­nalistiske opmuntring til ungarerne i Rumænien med et program for en

 

36 I UDENRIGS 2 I 2019

national reform af EU (bragt i Uden­rigs 1, 2019).

Revanchistisk regering

Ud over en ideologisk kamp mod ar­ven fra socialismen og kommunismen er det en ny version af kampen mel­lem land og by, lavadel (på ungarsk gentry, der havde omfattet mellem fem og ti procent af befolkningen) og byborgerskabet, der er genkommende temaer i ungarsk historie.

EU’s kritik i den europæiske civi­lisations og menneskerettighedernes navn bider ikke på Orbáns tilhænge­re og heller ikke på Jobbik (Bevægel­sen for et bedre Ungarn), der har godt tag i de universitetsuddannede unge. Fidesz står nu til at få to tredjedeles flertal, så partiet kan ændre grundlo­ven fra 1946, der kun blev modificeret i 1990. Jobbik er til gengæld rykket til venstre for Fidesz og appellerer min­dre til højrenationalismen.

På den baggrund hævder Orbán, at det er ham, der repræsenterer den egentlige europæiske civilisation i modsætning til EU’s liberale regime med retsstat og menneskerettigheder. Han har ligefrem formuleret et princip om ’illiberalt demokrati’ med forbil­lede i autoritære lande som Rusland, Tyrkiet og Kina. Flertallet i Budapest repræsenterer en urban og liberal kul­tur, der er imod Orbáns nationale og kristne linje, men økonomien har ikke udviklet sig så dynamisk siden opta­gelsen i EU i 2004, som mange både inden- og udenfor Ungarn havde ven­tet. Det har til gengæld antisemitisme og aggressiv nationalisme.

Trods nazisternes forsøg på at ud­rydde jøderne i oktober 1944, over­levede mange ungarske jøder Anden Verdenskrig og står stærkt især i det urbane kulturliv i Budapest. Deres status som ’etnisk rene’ ungarere an­fægtes af det højrepopulistiske styre under Viktor Orbán siden 2010 i partiets opgør med arven fra kom­munismen og det liberale styre efter 1990, der omtales som den ’dybe stat’.

Den britiskuddannede György Schöpflin, der var valgt for Fidesz til Europa-Parlamentet fra 2004 til 2019, afviser dog anklagerne for antisemi­tisme og mener, at Fidesz tværtimod beskytter jøderne mod muslimsk ind­vandring. Fidesz har, siden partiet vandt to tredjedeles flertal ved valget i 2010 (i kraft af en valglov, der begun­stiger det største parti), gennem­ført en hårdhændet udrensning overfor medier og kulturinstituti­oner af mennesker af ”fremmed” herkomst, det vil sige jøder. Un­derforstået at de skal rejse til deres ”rigtige” fædreland, Israel.

Det seneste udslag af den ungarske revanchisme er Fidesz-regeringens be­slutning om i 2020 at markere 100-året for Trianonfreden med et monument. ’Den Nationale Enheds Mindesmær­ke’ skal opføres i parken nær parla­mentet i Budapest, hvor der i forvejen er et monument mod den Røde Hærs

TEMA I VERDENSPOLITISKE BRUDFLADER: 1919-2019 UDENRIGS 2 I 2019 I 37

undertrykkelse og en statue af Imre Nagy. Mindesmærket skal bestå af en rampe på hundrede meter – én meter for hvert år – der skråner ned mod en forreven granitblok med en evig flam­me. På væggene indgraveres 12.500 stednavne fra det gamle Storungarn. I den magyariske form selvfølgelig. Initiativet har dog, ifølge Weekenda­visen, splittet de konservative histo­rikere, som hidtil har støttet Orbáns nationalkonservative politik. Populært er monumentet i hvert fald ikke i na­bolandene, der ellers deler Viktor Or­báns idealer om illiberalt demokrati, afvisning af flygtninge og hans kritik af Vesteuropas og EU’s værdier.

 

TEMA I VERDENSPOLITISKE BRUDFLADER: 1919-2019