Max Weber beskrev troens betydning for kapitalismens opblomstring

Max Weber beskrev troens betydning for kapitalismens opblomstring

Kristeligt Dagblad 9.3.2019, 18

 

I sit forfatterskab undersøgte den tyske sociolog Max Weber blandt andet slægtskabet mellem den protestantiske tro og indstillingen til arbejde og økonomisk fremgang i kapitalismen. Nu kan hans store værk om den protestantiske etik og kapitalismens ånd fra 1905 læses på dansk i sin helhed

 

DEN TYSKE SOCIOLOG, JURIST OG ØKONOM MAX WEBER (1864-1920) BLIVER OFTE BETEGNET SOM EN AF FÆDRENE TIL MODERNE SOCIOLOGI PÅ GRUND AF VÆRKET ”DEN PROTESTANTISKE ETIK OG KAPITALISMENS ÅND”. — SCIENCE PHOTO LIBRARY/RITZAU SCANPIX

6 stjerner

Takket være den utrættelige Hans Henrik Bruun har vi nu på dansk omsider den definitive udgave af Max Webers klassiker fra 1905 om sammenhængen mellem kapitalisme og protestantisme.

Bruun er uddannet som en af de første fra det navnkundige institut for statskundskab i Aarhus i 1971 med en omfangsrig afhandling på engelsk om forholdet mellem videnskab, værdier og politik hos Max Weber. Den er en klassiker og blev udsendt i anden udgave i 2007 på et anerkendt britisk forlag.

Bruun valgte imidlertid diplomatiet frem for universitetet og gjorde smuk karriere i Udenrigsministeriet, der sluttede med posten som ambassadør. Bruun lod sig pensionere for på fuld tid at vende tilbage til interessen for Max Weber. I 2003 blev han udnævnt til adjungeret professor ved sociologisk institut ved Københavns Universitet. Det er blevet til en lang række centrale udgivelser om Weber, herunder et tobindsudvalg af Webers skrifter hos Hans Reitzel i 2003 sammen med Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Dertil kommer udgivelsen af en udgave på engelsk af Webers komplicerede tyske tekster i 2013.

Alligevel må denne udgivelse af Webers mest indflydelsesrige skrift siges at være kronen på et helt liv. Dele af værket har foreligget på dansk før, men nu har vi den fulde tekst i en præcis, ny oversættelse med noter og omfangsrig introduktion, der bygger på den tekstkritiske udgave af hans samlede værker på tysk. Webers indflydelsesrige skrifter foreligger nemlig i mange udgaver, som han bearbejdede hele sit liv, men aldrig selv fik samlet på grund af sin tidlige død i 1920 af influenzaepidemien den spanske syge, der hærgede den vestlige verden efter Første Verdenskrig.

Det gælder især for kæmpeværket ”Wirtschaft und Gesellschaft” – økonomi og samfund – som hans hustru, Marianne Weber, i 1922 samlede ud fra hans efterladte forelæsningsmanuskripter. Men det gælder også for det foreliggende mindre værk, der begyndte som en dobbeltartikel i tidsskriftet Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik i 1905. Weber undersøgte her slægtskabet mellem typiske træk i den protestantiske tro og indstillingen til arbejde og økonomisk fremgang i kapitalismen.

Han fremhævede, at protestantismen ved at betone værdier som individuel tro og ansvar, selvdisciplineret livsførelse og opfattelsen af arbejdet som et kald var med til at skabe det åndelige grundlag for rationel kapitalistisk virksomhed. Baggrunden var hans interesse for de særlige træk ved den moderne vestlige kapitalistiske samfundstype, som han forbandt med udbredelsen af en særlig form for rationalitet, formålsrationalitet. Weber mente, at denne rationalitet var forankret i tænke- og handlemåder i institutioner som virksomheder, bureaukrati, retsvæsen, politisk styre, videnskab og teknologi.

Max Weber tog udgangspunkt i, at de dele af Europa, der gennemlevede Reformationen mest intenst, Sydtyskland, Nordfrankrig, Schweiz, Nederlandene, England og Skotland, også var der, hvor kapitalismen først blomstrede. For at undersøge sammenhængen udarbejdede han to idealtyper om henholdsvis ”protestantismens etik” og ”kapitalismens ånd”. Idealtypen om protestantismen konstruerede han ud fra den schweiziske reformator Jean Calvins trosforkyndelse. Kravet om disciplin udsprang af doktrinen om Guds absolutte overherredømme. Mennesket er ifølge Calvin intet, og følgelig måtte alle mennesker ære Gud, også selvom de skulle tvinges til at gøre det. Det førte Calvin til, i modsætning til Martin Luther, at kræve kirkens fuldstændige uafhængighed af al verdslig magt og en skarp adskillelse af stat og kirke.

Den anden idealtype om ”kapitalismens ånd” konstruerede Weber ud fra bogen ”Advice to a Young Tradesman” – råd til en ung handelsmand – fra 1748 af den amerikanske opfinder, forretningsmand og politiker Benjamin Franklin. Her finder man Franklins berømte råd til den unge mand, der ønsker succes i forretningslivet, formuleret i simple sætninger som ”tid er penge”, ”kredit er penge”, og at ”penge ved hårdt arbejde kan avle flere penge” – kort sagt den tidlige kapitalismes maksimer.

Selvom de to kulturer er forskellige, fører de ifølge Weber til samme adfærd. Den kapitalistiske handlen er målrationel med henblik på at øge pengene, men den calvinske protestantisme er værdirationel i sin søgen efter tegn på at være frelst. Kapitalisme og protestantisme er ikke identiske, idet målet for den troende er et asketisk og arbejdsomt liv til Guds ære, ikke pengene i sig selv.

Men forøgelsen af formuen blev et tegn på, at den troende havde levet et liv til Guds ære. Og begge holdninger førte til et brud med feudalismens dyrkelse af luksus, lediggang og krig.

Weber mente således ikke, at protestantismen forårsagede kapitalismen, eller at de tidlige protestanter var kyniske pengepugere. Det afgørende var for ham, at mål- rationaliteten blev institutionaliseret i moderne kapitalistiske virksomheder. Når det først var sket, behøvede kapitalismen ikke den protestantiske etik som basis for sine handlinger. Men i overgangen fra feudalisme til kapitalisme var troen afgørende for at motivere mennesker til at handle asketisk og spare op i stedet for at følge traditionen og bruge alt på luksus.

Helt overordnet må man sige, at der er noget om sammenhængen, først og fremmest i USA, hvor calvinsk protestantisme kan siges at dominere hele den politiske kultur, således at den er blevet til en art civilreligion uafhængigt af borgernes tro. Men sammenhængen mellem protestantisme og kapitalisme er ikke direkte og ikke indskrænket til calvinismen. Asketiske katolikker med kapitalistisk adfærd er det lykkedes at finde, især i Norditalien. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem lutheranisme og calvinisme. Calvin var som anført inspireret af Luthers lære. Men der er afgørende forskelle, især i deres forhold til statsmagten, som Luther med sin toregimente-lære efterhånden overdrog ansvaret for kirken til, selvom det ikke oprindeligt var hans hensigt.

Alt dette kan vi nu takket være Hans Henrik Bruun og Hans Reitzels Forlag læse på dansk i en endegyldig tekstkritisk udgave.

Uffe Østergaard er historiker og professor emeritus.

Om værket

Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd & De protestantiske sekter og kapitalismens ånd. Oversat, redigeret og med introduktion af Hans Henrik Bruun. 352 sider. 380 kroner. Hans Reitzels Forlag.