Folkehjem 1918 og mediedebat 2019
Kristeligt dagblad historisk set 14.3.19, 3
Folkehjem i Aabenraa 1918 og mediedebat i marts 2019
Debatten mellem lederne af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige var heldigvis ikke en gentagelse af kampen mellem Aabenraa-folk og Flensborg-folk
Det var et symboltungt sted, at den meget mediedækkede debat mellem Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl den 7. marts fandt sted. Et tidligere forlystelsessted i det nordlige Aabenraa, Schweizerhalle, blev i 1911 bygget om til dansk forsamlingshus af Sprogforeningen. Sønderjylland var under tysk herredømme som del af Preussen mellem 1864 og 1920, også den indtil da dansksprogede søfartsby Aabenraa. Som led i de preussiske myndigheders fortyskningspolitik i slutningen af 1800-tallet forbød de danske møder på kroerne. Det blev begyndelsen til det berømte sønderjyske kaffebord, idet de dansksindede gik over til at afholde møderne hjemme. Her havde man ikke spiritusbevilling, men kompenserede med store mængder af bagværk. Møderne i hjemmene afløstes dog hurtigt af forsamlingshuse. Det første blev bygget i 1892 i Skrave, og i 1912 var der ifølge kenderen Kim Furdal 46. Heriblandt ”Folkehjem” i Aabenraa med mødesale, læseværelser, boglager i den tidligere keglebane, gæsteværelser og restaurant. Om den havde spiritusbevilling fremgår ikke, men bygningen dannede ramme om mange dansk-nationale møder.
Især i slutningen af Første Verdenskrig hvor muligheden af et tysk nederlag tegnede sig. Ikonisk status har Peter Clausens fotografi af den sønderjyske politiker H. P. Hanssens tale fra Folkehjemmets balkon den 17. november 1918, efter at Tyskland havde kapituleret. Her formulerede han kravet om en folkeafstemning om tilslutning til Danmark, ikke det udsigtsløse historisk begrundede krav om Danmark til Ejderen, som havde ført til nederlaget i 1864 og tabet af 200.000 dansktalende i Nordslesvig. Om ikke før blev disse dansktalende slesvigere dansk-nationale af forsøgene på at gøre dem til tyskere.
H.P. Hanssens realismemed hensyn til principperne for en grænsedragning var gradvis slået igennem i den amputerede danske småstat efter 1870. Afstemning i stedet for historisk ret som det fremgår af Inge Adriansens sidste arbejde (sammen med Peter Brunbech) om Ejdergrænsen i dansk politisk tradition, der udkom sidste år i antologien ”Konfliktzonen Danmark”. Hanssens realisme blev afgørende for afstemningen i 1920. Her stemtes i tre zoner, en bloc i zone hvorved Danmark fik alle fire byer med selv om tre af dem havde tysk flertal. Den gamle dansktalende by Flensborg lå i zone 2, hvor man stemte kreds for kreds. Og da der var tysk flertal, ligger byen i dag syd for grænsen, selvom den har et stort dansk mindretal og endda indtil for nylig havde en dygtig dansksindet overborgmester, Simon Faber.
Flensborgs tilhørsforhold førte til en hård kamp mellem de såkaldte Aabenraa-folk, der fulgte H. P. Hanssens linje fra talen i Folkehjem, og Flensborg-folkene, der som minimum ville have denne gamle dansk by med. Hvordan de forestillede sig, at en dansk indoktrinering ville have virket i en by, hvor flertallet havde stemt for Tyskland, er aldrig blevet gjort klart. Men kravet var virksomt under Påskekrisen 1920, der bragte en regering til fald og kom igen efter Tysklands nederlag i 1945. Så sent som 1950 skrev 800.000 danskere under på et krav om en ny folkeafstemning i Sydslesvig. Blanketterne opbevares i dag i en kiste i det sønderjyske værelse på Christiansborg. I dag ligger grænsen fast, selvom den tyske opinion er chokeret over opførelsen af det danske ”svinehegn”.
Debatten mellem lederne af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev ikke en gentagelse af kampen mellem Aabenraa-folk og Flensborg-folk. Men den handlede stadig om den rette måde at beskytte dansk nationalitet på, og hvem der er bedst til det. Hvis nogen af tilhørerne savnede den gamle konfrontation, kunne de gå ind i Billedsalen ved siden af, hvor der hænger en stor portrætsamling af ledende skikkelser i den nationale kamp. Nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to stridende grupper, men også med et portræt af dronning Ingrid, den socialdemokratiske organisator I. P. Nielsen og den franske professor i nordiske sprog Paul Verrier, der gjorde en stor indsats for dansksindede krigsfanger under Første Verdenskrig. Om debatten den 7. marts 2019 vil gå over i historien på linje med H. P. Hansens tale 17. november 1918 afhænger af udfaldet af det kommende folketingsvalg. Jeg tvivler, men den nationale ramme var i orden, selvom Sønderjylland blev nedlagt som enhed med regionsreformen i 2007 med støtte fra DF. Og nu forsvinder helt, hvis regionerne nedlægges med støtte fra DF.
Oplysninger fra Kim Furdal ”Folkehjem” på Grænseforeningens hjemmeside.8
Klummen historisk set skrives på skift af Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS, samt Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt, ph.d., ved Professionshøjskolen Absalon.